.
.
.
.
.
.
.
21.08.2019
.

Det giver en enorm frihed at være medarbejder hos Viktech

Tømrer Jonas Linding har været tilknyttet Viktech siden september 2018 og arbejder lige nu hos Lanther Byg i Aarhus. Og den frie fugl har ingen planer om at lade sig bure inde med en fastansættelse lige foreløbigt. “Der er enorm rift om vikarer lige nu, hvilket gør usikkerheden i forhold til fremtidige opgaver nærmest ikke-eksisterende. Jeg kan selv bestemme, hvad jeg siger ja og nej til, og den fleksibilitet sætter jeg stor pris på”, siger han.

Jonas Linding3.jpgJonas Linding3.jpgJonas Linding3.jpgJonas Linding3.jpgJonas Linding3.jpgJonas Linding3.jpg

Vikarer er nogen, som ikke er gode nok til at få fast arbejde.

Sådan lyder en klassisk fordom om de mere end 23.000 lønmodtagere, der ifølge Dansk Industris seneste årsrapport arbejder som vikar i Danmark.

Men den fordom holder ikke stik. I hvert fald svarer 8 ud af 10 vikarer i en undersøgelse fra Dansk Erhverv, at de er tilfredse eller meget tilfredse med tilværelsen som fri fugl.

Det indtryk har Christian Jepsen, der er konsulent hos Viktech i Midtjylland, også.

“Det er mit helt klare indtryk, at de allerfleste, som arbejder hos os, har valgt det af egen fri vilje. De nyder den store afveksling i opgaver, de mange udfordringer og den store grad af frihed i arbejdslivet, som det at være vikar fører med sig”, fortæller han.

Stor variation i opgaverne

En af de frie fugle, som Christian Jepsen og Viktech har taget under sine vinger, er tømrer Jonas Linding, der bor i hjertet af Aarhus. Han har arbejdet hos Viktech siden september 2018, og det har ikke skortet på opgaver.

Da vi fanger ham, er han i gang med at renovere et hus i Skødstrup fra top til tå. Kort før det har han sat VELUX-vinduer i, i en bygning i Aarhus midtby og lagt tag på en bygning i industrikvarteret på Søren Frichs Vej i Aarhus.

At være ansat hos Viktech er på mange måder som at være på lønningslisten hos et “almindeligt” tømrerfirma. Der bliver løbende holdt sociale arrangementer som grillaftner og sommerfest. Til jul får han og alle de andre Viktech-ansatte julegaver. Og når Jonas Linding trækker i arbejdstøjet, får han udleveret værktøjet af Viktech.

Der er dog en stor forskel: Jonas Linding er ikke fastlåst til et specifikt firma, men udvælger løbende i samarbejde med Viktechs konsulenter, hvilke eksterne opgaver, han ønsker at kaste sig over.

Og sådan arbejder Jonas Linding bedst – med stor variation i de daglige arbejdsopgaver.

“Jeg har valgt at blive vikar af egen fri vilje. Det giver en enorm frihed både på et professionelt og personligt plan, at jeg kan vælge mellem forskellige arbejdsopgaver og tage fri i nogle dage eller uger, når jeg har lyst”, siger han og fortsætter: “Der er enorm rift om vikarer lige nu, og det gør, at usikkerheden i forhold til fremtidige opgaver er nærmest ikke-eksisterende. Og det betyder også, at jeg f.eks. ikke behøver at stå og sætte gipsvægge op i tre måneder i træk på en eller anden stor arbejdsplads. Jeg kan selv bestemme, hvad jeg siger ja og nej til, og den fleksibilitet sætter jeg stor pris på”.

Skulderklap betyder meget

De seneste par måneder har Jonas Linding arbejdet som tømrer hos Michael Lanthers lille tømrervirksomhed Lanther Byg i Aarhus. Det er ham, han renoverer lejlighed i Skødstrup for i disse uger.

Det er anden gang, at Jonas Linding er blevet indkaldt som ekstern medarbejder hos Lanther Byg, og han er meget tilfreds med sin midlertidige arbejdsgiver.

“Det er et godt sted at være. Jeg får lov til at udføre mange varierende opgaver og vi hygger os rigtig godt sammen. Det er ikke ligesom på en stor arbejdsplads, hvor man risikerer at udføre den samme opgave flere måneder i streg. Her er stor variation, og det gør arbejdsdagen lidt sjovere”, siger han.

Tilfredsheden går dog også den anden vej. I hvert fald er det nu anden gang, at Jonas Linding bliver hyret ind som hjælpende hånd for Lanther Byg.

“Det betyder da meget, at Michael Lanther havde lyst til at få mig tilbage. Det er jo altid godt at få ros og blive bekræftet i, at det arbejde man udfører, er i orden”, siger Jonas Linding.

På spørgsmålet om, hvad der skal til for at være en god vikar, svarer Jonas Linding, at det først og fremmest handler om være villig til at tage fat og ikke være kræsen. Man skal med andre ord nyde variationen og omskifteligheden i arbejdsopgaverne, hvis man vil slå til som ekstern medarbejder. Og så skal man være god til at samarbejde.

Viktech medarbejder Jonas Linding igang med arbejdetViktech medarbejder Jonas Linding igang med arbejdetViktech medarbejder Jonas Linding igang med arbejdetViktech medarbejder Jonas Linding igang med arbejdetViktech medarbejder Jonas Linding igang med arbejdetViktech medarbejder Jonas Linding igang med arbejdet
“Som ansat i Viktech møder man et væld af forskellige mennesker, og det er altså vigtigt, at du kan indgå i et professionelt samarbejde med dem. Til gengæld tror jeg også, at det er meget lærerigt. Det giver jo mulighed for at suge ny viden til sig og dygtiggøre sig”, siger Jonas Linding.
Viktech medarbejder Jonas Linding2Viktech medarbejder Jonas Linding2Viktech medarbejder Jonas Linding2Viktech medarbejder Jonas Linding2Viktech medarbejder Jonas Linding2Viktech medarbejder Jonas Linding2

Vil ikke vende vikarlivet ryggen

Jonas Lindings kontrakt hos Lanther Byg løber snart ud. Men det betyder ikke, at han får tid til at lægge værktøjskassen på hylden.

Den eftertragtede Viktech medarbejder er allerede blevet hyret til et projekt i Brabrand. Og hvis der bliver brug for en hjælpende hånd hos Michael Lanther igen, er han ikke i tvivl om, at han nok skal blive kontaktet.

“Jeg er sikker på, at Michael nok skal ringe, hvis han får brug for min hjælp igen. Og hvis han gør, vil jeg helt sikkert også takke ja til det”, siger Jonas Linding og slår fast, at han bestemt ikke har planer om at vende vikarlivet ryggen lige foreløbigt. 

“Jeg kan godt forestille mig, at andre vikarer kan føle en usikkerhed over deres jobsituationen. Man ved jo reelt set ikke, om man har arbejde i næste uge. Men den tanke har altså ikke ramt mig. Så længe man ikke er kræsen og er villig til at tage fat, så skal arbejdet nok også komme, er jeg sikker på. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at stoppe mit nuværende karriereforløb lige foreløbig”, siger han. 

 

 

Er du ligesom Jonas glad for at møde mange nye mennesker og ikke bange for at lære noget nyt? Og søger du ligeledes nye udfordringer, så ansøg med det samme her:

Bliv medarbejder

Relaterede

Ledige jobs

Offentliggjort:
22.11.2019
By
Hørsholm
Offentliggjort:
31.01.2020
By
Hedehusene
Offentliggjort:
31.12.2019
By
Køge
Se alle job
.

Tilmeld Nyhedsbrev

© 2019 Viktech. All Rights Reserved. Læs vores privatlivspolitik her
Stempel
Top