- Ledige Job
- Byggeri
- El & Teknik
Bestil medarbejder
Bliv medarbejder
- Biler & Værktøj
- Om Viktech
- Nyheder

- .
- .
- .
- .
- .
- .
- .


Marco Tischler, der bor ved Rostock i Tyskland, har arbejdet i Danmark hos Viktech i mere end otte år. Den gode timeløn og en 4-dages arbejdsuge passer Marco og familien rigtig godt.
Det er blevet en livsstil for 46-årige Marco Tischler at rejse til Danmark, så han står klar til at møde på jobbet mandag morgen og rejse hjem igen til Rostock torsdag over middag.
Det betyder, at Marco har meget lange dage mandag, tirsdag og onsdag – med en mødetid fra kl. 6 morgen til kl. 18 aften. Torsdag møder han ind kl. 6 og kører hjem lidt efter frokost.
” Selvfølgelig må jeg undvære min familie lidt mere en gennemsnittet, men jeg nyder min lange weekend - fredag, lørdag og søndag - sammen med min kone og vores børn. Når jeg er hjemme, slapper jeg af og bliver ikke forstyrret af telefonen eller mailen. Det passer godt ind i min familie”, siger Marco Tischler.
Marco har tidligere arbejdet i Tyskland, og her er det ikke unormalt, at man kører langt for at komme på job. Flere timers transporttid er ikke usædvanligt, og det er jo både morgen og aften, at den strækning skal tilbagelægges.
I de seneste otte år har Marco arbejdet hos Viktech i Danmark. Nok er turen lidt længere, men til gengæld kører han kun strækningen to gange om ugen.
Marco har flere tyske kolleger, som han følges med. Ofte er de mindst to, som arbejder fast hos Viktech. De er hinandens sociale liv, når det er fyraften og hygger sig f.eks. med at se fodbold på tv.
For tiden arbejder han sammen med en anden Viktech medarbejder, Rob Bauer hos Malerfirmaet Kurt Hansen. ”Det er super at arbejde sammen med Rob. Vi fungerer godt som et team og det er dejligt at arbejde sammen med en med den samme mentalitet og livsstil som mig. Ikke fordi det er et problem at arbejde sammen med danskere, for så havde jeg jo nok ikke været her i 8 år”, griner han og fortsætter, ”men det er hyggeligt at møde andre tyskere i Danmark. Selvom jeg kan en del danske gloser efterhånden er det lidt nemmere bare at tale tysk”.
En 4-dages arbejdsuge er en af de helt store fordele ved at være ansat i Viktech. Derudover er der timelønnen, som naturligvis følger dansk overenskomst. I Tyskland ligger timelønnen i Rostock-området kun på 10-15 euro (svarende til en timepris på 75-112 kr.). ”Selvom forskellen i lønniveauet i Danmark og Tyskland er blevet mindre på de 8 år jeg har arbejdet for Viktech, er det stadig den forskel der gør at der er råd til lidt mere derhjemme”, udtaler Marco.
Hos Viktech er man meget glad for Marco Tischler og folk af hans kaliber –uddannede, dygtige malere, der fungerer godt på en dansk arbejdsplads.
Der er store og meget markante forskelle mellem arbejdskulturen og livet på en arbejdsplads i Danmark og i Tyskland.
Når det gælder ledelsen, er det meget hierarkisk i Tyskland, mens man i Danmark er mere ligeværdige partnere. Hver har sine opgaver, men man er mere i øjenhøjde med hinanden.
Det mærker Marco - tit og ofte.
Kunne du også tænke dig at blive en del af Viktechs malerteam? Du får en fast konsulent, der sørger for at du trives, at du får arbejdstøj, værktøj og passende udstyr til de projekter du kommer på.