.
.
.
.
.
.
.
12.08.2019
.

Ultimatum skabte fundament for succesrig el-virksomhed

På blot fire år er den jyske el-virksomhed DK-El vokset fra tre mand til 65 medarbejdere og udvidet med kontorer på både Sjælland og i Jylland. Viktechs lejede hænder har haft en stor finger med i succesen, og direktør David Korsholm Nielsen har netop fastansat to af Viktechs medarbejdere efter tre års tro tjeneste. Men at ordrebogen bugner, skyldes i høj grad også den stærke virksomhedskultur, som DK-EL har knoklet for at skabe.

DK-EL_ArbejdspladsenDK-EL_ArbejdspladsenDK-EL_ArbejdspladsenDK-EL_ArbejdspladsenDK-EL_ArbejdspladsenDK-EL_Arbejdspladsen

For fire år siden fik elinstallatør David Korsholm Nielsen et ultimatum af sin kone. Hvis ikke snart han fandt mere tid til at være sammen med sin hustru og deres fire børn, kunne han godt pakke sine ting og finde et andet sted at bo. På det tidspunkt arbejdede David Korsholm Nielsen op mod 80 timer om ugen, så hygge med ungerne og alenetid med konen var nærmest ikke-eksisterende.

Der skulle ske noget drastisk, og den arbejdsomme elinstallatør besluttede sig for at kvitte livet som fastansat og springe ud som selvstændig med egen virksomhed. I januar 2015 stiftede han sammen med Lars Johansen firmaet DK-EL.

Iværksætter knokler for at gå ned i tid

Men hvis han troede, at titlen som direktør for sit eget firma ville give flere huller i kalenderen, tog han grueligt fejl.

Allerede i løbet af de første to år oplevede de to iværksættere, der bl.a. leverer elektriske løsninger til nybyggeri, butikker og erhvervsbyggeri, en rivende udvikling. Det betød, at Anders Pedersen fra Sorø blev medejer af firmaet, og at DK-El i dag beskæftiger 50 faste medarbejdere og omkring 15 vikarer.

Hovedsædet i hjembyen Tørring er blevet udvidet med en satellitstation på Sorø og virksomheden har netop erhvervet en ny ejendom i Karlslunde nær motorvejen, hvorfra de kører ud til forskellige projekter på Sjælland.

Men selvom David Korsholm Nielsens arbejdsuge stadig er mindst lige så pakket som tidligere, har virksomheden nu nået en størrelse, der giver ham mulighed for at gå ned i tid og indfri sin kones ønske om mere fritid.

“Jeg ved godt, at det lyder ironisk, at jeg har startet min egen virksomhed for at arbejde mindre. Men i dag er jeg ved at have samlet et stærkt hold af overmontører, som kan lette mit arbejde, så jeg ikke behøver at knokle 100 timer om ugen. Inden længe vil jeg forhåbentlig være i stand til at komme ned og ramme 50 timer om ugen, så jeg kan få et normalt familieliv igen”, siger han.

Samarbejdet med Viktech er guld værd

David Korsholm Nielsen er vestjyde helt ind til benet. Han kommer ude fra 40. kartoffelrække ved Sønder Virum og har begge ben godt plantet i den danske muld. Han er med egne ord ikke en Københavner med hovedet i skyen. Og det er én af forklaringerne på, hvorfor hans virksomhed blomstrer så godt.

Jeg sætter pris på at kalde en spade for en spade og sige tingene som de er. Og det tilskynder jeg også mine medarbejdere at gøre. 

DK-EL _David Korsholm Nielsen på kontoretDK-EL _David Korsholm Nielsen på kontoretDK-EL _David Korsholm Nielsen på kontoretDK-EL _David Korsholm Nielsen på kontoretDK-EL _David Korsholm Nielsen på kontoretDK-EL _David Korsholm Nielsen på kontoret

Som chef er det også vigtig at man kan tage en beslutning. Og så kan det godt være, at det ikke altid er den rigtige beslutning, jeg træffer, men jeg skal nok tage den. Jeg kan ikke bare stå og danse rundt om mig selv med hænderne foldet sammen. Så kommer man jo ingen vegne”, fortæller han.

Siden DK-EL så dagens lys for fire år siden har David Korsholm Nielsen fast lejet medarbejdere fra Viktech. Som ny virksomhed er vikarer nemlig guld værd, når man skal finde sine ben at stå på, forklarer han.

“Viktech har givet os boostet til at få anskaffet de rigtige men-nesker til at løse vores opgaver. De var vigtige for at få virk-somheden i gang, da vi startede for fire år siden. Fordelen for os ved at leje var, at vi skulle bruge nogle flere hænder. Og da Viktech ikke er en direkte konkurrent, var det lettere at få folk derfra”, siger han.

Stærk kultur skaber vækst

Tilfredsheden med Viktechs folk har været i top lige fra starten, og David Korsholm Nielsen kan fortælle, at han netop har fastansat to medarbejdere fra Viktech, som har gået fast hos ham i tre år.

”En af grundene til, at samarbejdet med Viktech fungerer så godt, er at vikarbureauet gør en dyd ud af at indkøbe det bedste værktøj på markedet til deres medarbejdere”, forklarer han. ”Men lige så vigtigt er det, at kvaliteten hos de lejede hænder er høj – og at Viktech har en stærk virksomhedskultur med stor åbenhed og sund struktur. Man kan simpelthen mærke, at medarbejderne er glade og stolte over at arbejde for Viktech”, siger DK-EL’s direktør.
DK-EL_Samarbejde med Viktech2DK-EL_Samarbejde med Viktech2DK-EL_Samarbejde med Viktech2DK-EL_Samarbejde med Viktech2DK-EL_Samarbejde med Viktech2DK-EL_Samarbejde med Viktech2

Og den stærke virksomhedskultur har David Korsholm Nielsen også formået at bygge op i sin egen virksomhed.

Da vi startede DK-EL satte vi os med det samme for, at vi ikke skulle have alt for meget bureaukrati eller ugennemsigtighed. Tingene skal ikke være for firkantede – det skal sgu være til at gennemskue. Og så skal vi konstant stræbe efter at gøre tingene lidt bedre end de andre. Det har vi blandt andet lykkedes med ved have de bedste værktøjer til rådighed for vores montører. Vi bruger fx. batterislagbormaskiner og køber biler, der er lidt bedre end gennemsnittet. Og den her investering i godt udstyr er klart en af grundene til vores succes”, siger David Korsholm Nielsen og fortsætter:

Den bedste sælger du kan få, er din montør, der ringer til en af sine kompagnoner og siger: ‘Kom over til os. Her har vi det fandeme godt. Vi har det bedste værktøj, masser af medbestemmelse og vi kan få lov til at holde fri, når vi gerne vil have fri’. Det kan altid betale sig at behandle folk ordentligt og give dem medansvar, for det peger tilbage på virksomheden og gør den til en eftertragtet arbejdsplads”.

Troskab er nøglen til succes

Den stærke tilknytning til Viktech gør også, at den succesfulde direktør sjældent har brug for aktivt at hverve nye folk. Enten fordi medarbejderne bliver, eller fordi de får uopfordrede henvendelser fra elektrikere og montører, som gerne vil slutte sig til DK-EL.

Det er sjældent, at medarbejdere i dag har en stærk virksomhedsfølelse. De skifter arbejde, som vinden blæser. Men vi har succes med at holde på vores folk, og det skyldes i høj grad, at vi har skabt en sund virksomhedskultur og en stærk troskabsfølelse, der gør, at vores medarbejdere ikke har lyst til at søge væk. Vi har meget få, der siger op, og vores ansatte er meget loyale. Den kultur er svær at bygge op, men det har vi sat os som mål helt fra starten, og det er lykkes”, siger han.

DK-EL arbejder lige nu med at lave el-installationer i 900 forskellige boliger og udfører arbejde i en lang række detailbutikker fordelt på både Sjælland og Jylland. Ordrebogen bugner med andre ord, og manglen på arbejdskraft er til at tage og føle på.

Hvis Viktech har 15 mand mere til rådighed, så skal jeg nok finde noget arbejde til dem”, siger David Korsholm Nielsen med et smil på læben. Han ved godt, at dygtige folk ikke hænger på træerne og at branchen er presset i disse år. Men han håber, at mere arbejdskraft fra Viktech snart vil slutte sig til hans succesfulde virksomhed. Og han vil bestemt ikke afvise, at flere af Viktechs medarbejdere vil få fast arbejde hos DK-El, hvis de gør det godt.

DK-EL_David Korsholm Nielsen og Michael ColdingDK-EL_David Korsholm Nielsen og Michael ColdingDK-EL_David Korsholm Nielsen og Michael ColdingDK-EL_David Korsholm Nielsen og Michael ColdingDK-EL_David Korsholm Nielsen og Michael ColdingDK-EL_David Korsholm Nielsen og Michael Colding
“Vi er meget glade for tre-dages-reglen, der giver os mulighed for at se folk an. Og klarer man det godt ude på pladserne, er der bestemt mulighed for at lande et fast job hos os på sigt. På den måde er vikarbureauer et glimrende udstillingsvindue til at vurdere, hvorvidt de lejede hænder har det, der skal til, for at blive en fast del af holdet”, siger han.
DK-EL_Håndtryk med Viktech sælgerDK-EL_Håndtryk med Viktech sælgerDK-EL_Håndtryk med Viktech sælgerDK-EL_Håndtryk med Viktech sælgerDK-EL_Håndtryk med Viktech sælgerDK-EL_Håndtryk med Viktech sælger

Michael Colding (på billedet til venstre) er tilknyttet den jyske del af samhandelsaftalerne og de jyske medarbejdere. Han har et godt samarbejde med Davids partner Lars Johansen, som har folk fra Viktech gående, når der er mangel på arbejdskraft i Jylland. Michael er glad for samarbejdet med Lars som efter hans udtalelse kører gnidningsfrit, ”Lars ringer når han har brug for folk og sidste gang endte samarbejdet ud i at DK-EL fastansatte en af vores folk”.

Har du også brug for at mande op uden at fastansætte foreløbigt?

Lad Viktech hjælpe dig med at finde de folk du skal bruge. Du får tilknyttet en fast konsulent, som hjælper med at bemande de projekter du har behov for. Vores konsulent er med til opstarten af medarbejderen og følger op efter 3 og 14 dage og herefter løbende for at sikre at alt kører optimalt og at både du og medarbejderen er tilfredse med samarbejdet. Det er nemt og trygt for alle parter.

Bestil medarbejder og hør mere her

Er du faglært elektriker eller anden form for håndværker, der kunne tænke sig en alsidig hverdag hvor du møder mange nye mennesker, så bliv en del af Viktech Teamet. Du får tillknyttet en fast konsulent, der sørger for arbejdstøj og værktøj og at du trives i de jobs du bliver sendt ud til.

Bliv en del af Viktech teamet

Relaterede

Ledige jobs

Offentliggjort:
22.11.2019
By
Hørsholm
Offentliggjort:
06.12.2019
By
Lystrup
Offentliggjort:
25.10.2019
By
Vejle
Se alle job
.

Tilmeld Nyhedsbrev

© 2019 Viktech. All Rights Reserved. Læs vores privatlivspolitik her
Stempel
Top