Oversigt

Projektansættelse blev til langvarigt samarbejde

På Hammershusvej i det nordlige Aarhus møder vi tømrerne Allan Bach og August Leander Melby - et makkerpar, som er i gang med at lave tagarbejde i en etageejendom. De to er tidligere Viktech-medarbejdere, som har gjort så godt et indtryk, at de er blevet tilbudt arbejde hos Torp & Andersen A/S.

Hurtigt i arbejde som tømrer
August flyttede til Aarhus fra København i Starten af foråret. Han kendte Viktech fra tidligere og har arbejdet sammen med Viktech-folk på store byggepladser i København. Han ville gerne hurtigt i gang i sin nye hjemby, og derfor tog han kontakt til Viktech:

“Jeg ringede en tirsdag, og om onsdagen var jeg i gang. Jeg vil hellere bruge min tid på at arbejde end på at skrive en masse ansøgninger.”

For Allan var det en lignende situation. Han var lige færdig med et større projekt, da han søgte ind hos Viktech. Også han kom i gang med det samme. De to blev taget godt imod; både af kollegerne på pladsen og af Christian, konsulenten fra Viktech, som mødte op på førstedagen for at sørge for en god opstart:

“Vi blev mødt af Christian med et håndtryk og en værktøjskasse, og så var vi ligesom i gang. Christian kom igen på tredjedagen for at sikre sig, at vi ikke manglede noget, og at samarbejdet forløb, som det skulle”, fortæller Allan.

August og Allan på pladsen

Opskriften på det gode samarbejde
Som ny medarbejder på pladsen anbefaler Allan og August, at man møder op med en positiv attitude og er klar til at bestille noget. Samtidig understreger August vigtigheden af at være ærlig:

“Tit handler det om god forventningsafstemning i forhold til opgaver, og om at man som medarbejder skal være ærlig om sin erfaring og kompetencer. Hvis der er opgaver, man ikke er tryg ved at udføre, skal man sige det.”

Derfor er det også altafgørende, at virksomhederne lytter til medarbejderne og planlægger arbejdet fornuftigt, så de rigtige folk kommer på de rigtige opgaver.

Tilbud om ansættelse
Try & Hire er en del af Viktechs koncept. Det betyder, at en virksomhed har mulighed for at få en Viktech-medarbejder i 12 uger og efterfølgende ansætte vedkommende. Torp & Andersen har været meget glade for både Allan og August, og derfor valgte de at tilbyde dem ansættelse. Selvom Allan og August har været glade for at arbejde for Viktech, så fristede det at blive en del af Torp og Andersen, og derfor takkede de ja til tilbuddet.   

August og Allan vil anbefale alle dygtige tømrere, som hurtigt vil i gang med at arbejde, at søge ind hos Viktech. “Der er gode udfordringer for både nyuddannede og erfarne tømrere”, afslutter August.  

Christian Jepsen ønsker August og Allan tillykke med jobbet


Læs her om hvordan firmaet AS Løgstrup Steel også har haft succes med Viktechs Try & Hire-koncept.  

Søg arbejde som tømrer i dag! Send en SMS med “tømrer” til 1245. Så ringer vi dig op. 

Virksomhed

Medarbejder

Vil du vide holde dig opdateret om Viktech?

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få spændende nyheder om os, vores branche og om hvordan vi i hverdagen hjælper samarbejdspartnere.

Vi sender vores nyhedsmail én gang om måneden.

Vi sender dig vores aktuelle jobtilbud.

Vi har noget for alle inden for byggeriet og industrien – i hele Danmark.

Vores jobmail udkommer hver uge og du kan altid afmelde dig, hvis dit behov skulle ændre sig.