Oversigt

God opstart som ny i Viktech

Brian Bisgaard Jensen er 46 år, fra Aalborg og single. Med en historik i Viktech på knap tre måneder er han ny medarbejder, men en rutineret tømrer. Han blev udlært i ‘95 og har arbejdet  med faget lige siden. Han startede i Viktech på opfordring fra en kammerat, og har ikke fortrudt beslutningen om at blive en del af Viktechs fleksible bemanding.

Lige nu er Brian på sit fjerde Viktech-projekt, hvor han laver tagarbejde og støbeforme til solbænke for tømrervirksomheden Palle V. Hansen på en etageejendom i det centrale Aalborg.

Fra et Viktech-projekt til det næste
Brian har en del erfaring med projekt- og vikararbejde. Han mener dog, at Viktech skiller sig heldigt ud som arbejdsgiver på en række punkter. Bl.a. synes han det er fedt, at han får udleveret det værktøj, han skal bruge - noget, som har ikke har oplevet i tidligere ansættelser. Brian vil have samme vilkår som de øvrige svende, han arbejder sammen med, og det får han som Viktech-medarbejder. Han er også begejstret for opstarten Viktech:

“Jeg synes det er god stil, at Micky møder op på pladsen den første dag med værktøj og arbejdstøj. Der føler man sig velkommen. Og det er rart at Micky altid er i den anden ende af røret, hvis der er noget, der skal afklares.”

Brian oplever sit arbejde hos Viktech som et fast arbejde, og synes Viktech gør meget for at holde på ham. Der er altid et nyt projekt, lige når et andet projekt er slut. Han har allerede anbefalet et par kammerater at søge hos Viktech, og tilføjer: “Så længe man går til opgaverne med et åbent sind og kan finde ud af at tage fat, så bliver man en god Viktech-medarbejder.”

 

Viktech-tømrer til hverdag - tryllekunstner til fest
Brian er vokset op med en far, der også arbejdede som tømrer, og har været vant til at hjælpe faderen med små projekter hele sin barndom. Derfor valgte han at følge i faderens fodspor og uddanne sig til tømrer.

Tømrerfaget er dog ikke Brians eneste profession. Han er nemlig også passioneret tryllekunstner, og optræder til børnefødselsdage, familiefester og receptioner i lokalområdet. De to beskæftigelser synes umiddelbart ubeslægtede, men det forholder sig faktisk således at Brian i høj grad anvender sin tømrerfaglighed i sit tryllekunstnerarbejde. Han fremstiller nemlig selv sine rekvisitter; bl.a. spejlkasser til illusionsnumre. Han arbejder også med hvide duer og en gultoppet kakadue, som også kræver specielle rekvisitter under showet.

 

Brian elsker at arbejde som tømrer. Med sine mere end 20 års erfaring, er han så rutineret, at han mestrer de fleste opgaver inden for tømrerfaget. Micky Malling, som er konsulent hos Viktech, og som står for opstart af nye Viktech-medarbejdere i byggeriet i Aalborg og omegn, siger om Brian:

“Brian er en af dem, som ikke kræver så meget afklaring på forhånd, fordi han er så erfaren. Vi ved, at vi kan sende ham ud til stort set alle tømrer-opgaver, og så løser han dem. Medarbejdere med knap så tung erfaring, er det vigtigere at afklare kompetencer og opgaver på forhånd.”

Virksomhed

Medarbejder

Vil du vide holde dig opdateret om Viktech?

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få spændende nyheder om os, vores branche og om hvordan vi i hverdagen hjælper samarbejdspartnere.

Vi sender vores nyhedsmail én gang om måneden.

Vi sender dig vores aktuelle jobtilbud.

Vi har noget for alle inden for byggeriet og industrien – i hele Danmark.

Vores jobmail udkommer hver uge og du kan altid afmelde dig, hvis dit behov skulle ændre sig.