Oversigt

Fleksible bemandingsløsninger fra dag til dag

“Nogle gange mangler vi medarbejdere her og nu. Andre gange ved vi det i god tid i forvejen. Uanset om vi har god eller dårlig tid, så benytter vi Viktechs fleksible bemandingsløsninger præcis så længe, vi har brug for det. Det er fleksibelt, og der er let adgang til dygtige folk.“

Sådan starter historien om virksomheden Connection Peiter Olsen; en familieejet virksomhed med 52 års historik, der beskæftiger sig med el, sikring og sikkerhed, energioptimering og ventilation. I dag er det anden generation, som er ansvarlig for virksomheden – med hjælp fra 32 fastansatte medarbejdere, fem ansat som fleksibel bemanding og seks lærlinge.

Connection Peiter Olsen er en større virksomhed, der ligesom mange andre i branchen har brug for færre eller flere medarbejdere i perioder. Thomas Meisner Petersen, der er underdirektør i firmaet, fortæller:

“Vores opgaver varierer. Nogle gange ved vi på forhånd, at vi skal i gang med 50 rækkehuse om en måned. Vi har givet en pris og har fået opgaven. Andre gange kan der komme opgaver ind fra højre, eller en medarbejder er blevet syg. Så har vi mere akut brug for ekstra hænder til at løse opgaverne.”

Thomas Meisner Petersen

Viktech-konsulenten er ’spot on’
Uanset om de ved det i god tid i forvejen, eller behovet er opstået hurtigt, så er samarbejdet med Jørn fra Viktech en stor fordel for Connection Peiter Olsen. Thomas forklarer:

“Han kender os, og han kender vores behov. Det er en stor lettelse i vores samarbejde. Jørn er stort set altid ’spot on’, når han finder folk til os."

Nøglen til det gode samarbejde skal findes i god forventningsafstemning. I starten gjorde Thomas meget ud af at fortælle om virksomheden samt dens behov, ønsker og krav.  

“Det giver os ro på i hverdagen, at vi ved, at vi let kan justere op og ned i medarbejderantallet, og at der altid kommer dygtige, kompetente folk, der passer ind. Ikke uden grund kører vores samarbejde nu på 9. år", fortæller Thomas.


Sparer tid, penge og ressourcer
Virksomheden har haft stor glæde af Viktechs fleksible bemandingsløsninger. Modellen med fleksibel bemanding - sammen med virksomhedens fastansatte - giver rigtig god mening, for det sparer dem både tid, penge og ressourcer, når Viktech screener markedet og kandidaterne, og de får den eller de folk, der passer allerbedst til opgaverne. Thomas uddyber:

“Der er tjek løn, pension, feriepenge, forsikringer … alt. Vi skal blot sørge for at briefe dem på, hvad opgaven går ud på, og hvilke krav der er til dem. Så det er en super nem løsning for os – og vi har en træfsikker ’hit rate’, for det er sjældent, at en Viktech-medarbejder ikke kan løfte opgaven på tilfredsstillende vis. Det er vist sket en enkelt gang, og der tog Viktech-medarbejderen retur og fandt en ny profil til os med det samme.”

Trofaste og taknemmelige
Det er primært udenlandske håndværkere, som finder vej til Connection Peiter Olsen. På trods af sprogbarrierer har de udenlandske medarbejdere været en stor gevinst for virksomheden. Thomas forklarer:

“Vores udenlandske kolleger er dygtige og altid uddannede. De kan deres håndværk - og det er alfa og omega. Vi oplever dem som meget dedikerede, pligtopfyldende og trofaste – og samtidig er de ekstremt taknemmelige for muligheden. Det smitter af på arbejdsglæden og den tilgang, de har til opgaven. Uden at skulle drage helt konkrete paralleller har jeg ind imellem oplevet, at danske håndværkere kan være mere ’flyvske’. Kan prisen på jobbet optimeres et andet sted, er mange videre. Det oplever vi ikke hos de udenlandske medarbejdere”.

 Connection Peiter Olsen

Når fleksibelt fører til fast
Peiter Olsen har i løbet af de ni års samarbejde haft en del forskellige håndværkere tilknyttet via Viktech. De har udført forskellige typer opgaver af varierende varighed. To af medarbejderne startede som indlejede Viktech-medarbejdere, som virksomheden først lejede ind for et halvt år, hvor de kunne se dem an: Hvordan ville de klare opgaverne? Hvordan ville de gå i spænd med de andre medarbejdere?

Hos Connection Peiter Olsen oplever man, at det er gået rigtigt godt. I dag har de fire faste, heraf to fra Viktech, der alle startede som en del af Viktechs fleksible bemandingsløsning.

Try & Hire med Viktech
Aftalen med Viktech giver Connection Peiter Olsen lov til at fastansætte en medarbejder efter tre måneder i jobbet. Når man fastansætter udenlandske medarbejdere, er der dog nogle administrative og overenskomstmæssige ting, der skal være i orden. For at arbejde i Danmark skal man have et CPR-nummer, en dansk adresse og en bankkonto i Danmark, hvor løn og feriepenge kan gå ind. Alt det hjælper Viktech med, og det er en stor fordel for Connection Peiter Olsen.

Udenlandske medarbejdere følger også den danske overenskomst, men deres arbejdstid tilrettelægges lidt anderledes, så de har mulighed for at tage hjem ind imellem arbejdet for at se deres familier. Thomas fortæller:

“Vores fastansatte polakker arbejder 46 timer om ugen, hvorefter de tager hjem hver 3.-4. uge og holder fri, og så kommer de retur for en ny periode. Hvad angår antallet af arbejdstimer, svarer dette dermed til det antal timer, deres danske kolleger arbejder.”

Fra én kollega til en anden
Alt i alt er det et samarbejde, der kører rigtig godt, også medarbejderne imellem - de danske og de udenlandske. For Thomas er det afgørende, at Viktech leverer dygtige, veluddannede og fagligt kompetente håndværkere. Det er et godt udgangspunkt for samarbejdet med de øvrige kolleger. Thomas siger:

“Vores danske medarbejdere ser deres udenlandske kolleger som ligeværdige, og der er fin kemi imellem dem. Vi har to medarbejdere med 40 års ansættelse i virksomheden, og her kan der måske være en smule sproglige udfordringer. Al kommunikation foregår nemlig på engelsk. Mit indtryk er, at en del af de polske håndværkere er ret gode til tysk, men den er danskerne sjældent helt med på, så man mødes som regel omkring engelsk.”

I dag har Peiter Olsen et fasttømret samarbejde med Viktech, der står for ca. 80 % af al deres fleksible mandskab. Og det er ikke en model, man har tænkt sig at ændre på, for det fungerer rigtig godt i en travl og omskiftelig hverdag ude på byggepladserne.

Virksomhed

Medarbejder

Vil du vide holde dig opdateret om Viktech?

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få spændende nyheder om os, vores branche og om hvordan vi i hverdagen hjælper samarbejdspartnere.

Vi sender vores nyhedsmail én gang om måneden.

Vi sender dig vores aktuelle jobtilbud.

Vi har noget for alle inden for byggeriet og industrien – i hele Danmark.

Vores jobmail udkommer hver uge og du kan altid afmelde dig, hvis dit behov skulle ændre sig.