Oversigt

Vend fiasko til success

– Medarbejdere fra udlandet kan være tungen på vægtskålen

Den stigende mangel på arbejdskraft fortsætter. I sidste nummer af Viktech-magasinet argumenterede vi for, at byggebranchen bliver nødt til at ansætte udenlandske medarbejdere for at overleve. Her vil vi supplere med et forslag til en opskrift på, hvordan du får succes med medarbejdere med udenlandsk baggrund – uanset om du er chef, mester eller indehaver af en dansk håndværker- eller entreprenørvirksomhed.


Opskriften på at få succes med udenlandsk arbejdskraft

1: Forstå de udenlandske arbejderes præmis
Pris og kvalitet hænger uløseligt sammen – også når vi taler ikke-danske håndværkere. Kvaliteten af en håndværker defineres ikke af nationalitet, men af vedkommendes uddannelse og erfaring. De kvalificerede håndværkere fra udlandet kender deres værdi og er – stik imod manges opfattelse – ikke parat til at arbejde for peanuts. Mange af dem har arbejdet i vores nabolande – med gode lønninger og arbejdsvilkår – og er derfor vant til at begå sig uden for deres hjemlande. Det er trods alt 13 år siden østudvidelsen trådte i kraft og gjorde det muligt for borgere i Østeuropa at søge arbejde i andre lande.


2: Tal med dine nuværende medarbejdere
Det er vigtigt, at du inddrager dine medarbejdere. Du bør forklare dem om dine overvejelser og forsikre dem om, at de – dine trofaste medarbejdere – ikke skal erstattes af de nye. Du gør det ikke for at opnå besparelser, men fordi du ikke kan finde de fornødne kompetencer på anden vis. Glem ikke at fortælle dem, hvad det konkret kommer til at betyde for dem og for deres arbejde. Forsøg at minimere eventuel utryghed og skabe begejstring for forandringen. Hvis denne del af processen lykkes, har du allerede øget chancen for succes i det videre forløb.


3: Sæt gang i planlægningen
Hvordan byder vi velkommen til de nye medarbejdere? Hvilke opgaver skal de have? Hvilke af dine medarbejdere har lyst til at gå sammen med de nye folk? Disse overvejelser kan du med fordel tage med i overvejelserne, når du går i gang med at planlægge. Hvis nogle af dine medarbejdere udviser modvilje, er det vigtigt at du ikke presser på for at få dem til at samarbejde med de nye folk. Fokuser i stedet på at lave de rigtige teams med de nye folk og de medarbejdere, der gerne vil samarbejde. Folk er forskellige, og erfaringen viser, at når forandring bliver til hverdag, vendes modvilje til velvilje.


4: Kom godt fra start
En dårlig opstart er svær at rette op på. Derfor er det vigtigt, at de nye medarbejdere får en ordentlig intro til din virksomhed, og at de føler sig godt taget imod. Uanset om dine nye folk er fra Viktech eller andre steder fra, skal de – i den periode de arbejder for din virksomhed – behandles som dine øvrige medarbejdere og føle sig som en del af arbejdspladsen.

Denne opskrift  skal naturligvis ses som en forsimplet køreplan, for i realiteten er det muligvis ikke så nemt, som vi gerne vil have det til at lyde. Men i overordnede træk er opskriften god nok, for vi har den fra de af vores kunder, som har knækket koden og haft succes med Viktech-medarbejdere med udenlandsk baggrund. Du kan læse om nogle af dem i Viktechs seneste magasin og på vores nyhedssite

God fornøjelse.

Jon Flintholm, direktør, Viktech





 

Virksomhed

Medarbejder

Vil du vide holde dig opdateret om Viktech?

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få spændende nyheder om os, vores branche og om hvordan vi i hverdagen hjælper samarbejdspartnere.

Vi sender vores nyhedsmail én gang om måneden.

Vi sender dig vores aktuelle jobtilbud.

Vi har noget for alle inden for byggeriet og industrien – i hele Danmark.

Vores jobmail udkommer hver uge og du kan altid afmelde dig, hvis dit behov skulle ændre sig.