Oversigt

En københavnsk el-installatør om vækst i branchen og manglende arbejdskraft

Det går godt i den danske installationsbranche. Rigtig godt endda. Der er vækst – både i omsætning og beskæftigelse. Ifølge nye tal fra TEKNIQ* ser væksten ud til at fortsætte i de kommende år trods en overskyggende udfordring: manglen på arbejdskraft. Den udfordring tackler Michael Theisbo bl.a. ved at samarbejde med Viktech om bemanding.

Fire år med Viktech

I 2007 fik den – dengang 28-årige – Michael Theisbo mulighed for at købe en virksomheds kundekartotek og overtage varelageret. Siden da har den nu 39-årige Michael Theisbo drevet selvstændig installatørvirksomhed, Theisbo El Aps – de sidste fire år med hjælp fra Viktech, når de har haft særligt travlt. Michael har et samarbejde med Viktech-konsulenten Jørn, som er god til at finde de rigtige folk, der passer til virksomheden og de opgaver, virksomheden udfører:

”Jørn og Viktech leverer det, vi har brug for – også forholdsvist hurtigt. Det er rart at kunne lægge den opgave over til Viktech, for der er ofte pres på.”

 Borger i Europa

Senest har Jørn sørget for, at Michael fik Viktech-medarbejderen Vasile Popa. Han er 30 år og fra Rumænien, men Vasile ser sig selv som europæer. Han selv bor fast i Danmark, mens hans mor bor i Italien og hans bror i Frankrig. De sidste tre måneder har han arbejdet for Viktech på projekter hos Theisbo El.

Vasile er først og fremmest en dygtig elektriker, som arbejder meget selvstændigt og tager ansvar for sine opgaver. Han er også rigtig god til engelsk, hvorfor der heller ikke har været sproglige udfordringer i samarbejdet med Michael og hans folk. Det har gjort et så stærkt indtryk på Michael, at han har valgt at tilbyde Vasile en fast stilling – hvilket Viktechs Try & Hire-forløb giver mulighed for:

“Jeg har valgt at ansætte Vasile, fordi han udviser en vilje og arbejdsmoral, som er ud over det sædvanlige. Sådan nogle folk vil jeg gerne holde på, og det tror jeg bedre, jeg kan, hvis jeg ansætter ham

 Forskellige måder at gøre tingene på

På trods af Vasiles færdigheder og gode indstilling har samarbejdet dog ikke været uden udfordringer. Ifølge Michael handler det om måden man gør tingene på og selve materialerne, som Vasile har skullet lære at kende. Han forklarer:

”I bund og grund er el-arbejde jo el-arbejde. Og når man er uddannet elektriker, har man jo det basale på plads, uanset hvor man er uddannet henne. Men der er alligevel forskel på, hvordan man går til opgaven, og hvilke materialer man bruger.”

Det er dog ikke noget, der har haft den store betydning for samarbejdet. I starten har Vasile arbejdet med “simple” opgaver som rillefræsning og opsætning af kabelbakker, og hen ad vejen bygger de på, så Vasile får lov til at arbejde med flere og flere forskellige opgaver. Vasile vil også gerne lære dansk, så den gradvise oplæring er også med til at lære ham fagtermerne på dansk.

Virksomhed

Medarbejder

Vil du vide holde dig opdateret om Viktech?

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få spændende nyheder om os, vores branche og om hvordan vi i hverdagen hjælper samarbejdspartnere.

Vi sender vores nyhedsmail én gang om måneden.

Vi sender dig vores aktuelle jobtilbud.

Vi har noget for alle inden for byggeriet og industrien – i hele Danmark.

Vores jobmail udkommer hver uge og du kan altid afmelde dig, hvis dit behov skulle ændre sig.