Økonomichef til Liftup, Støvring

22139

Dato: Jobtype: Sted: Jobkode:

08.01.18 Search & Selection Støvring Økonomichef

Liftup A/S i Støvring er blandt de førende virksomheder inden for velfærdsteknologi, når det gælder nytænkning og innovation. Liftup er allerede nu kendt for sin FlexStep-løsning, der kombinerer en trappe med en kørestolslift, samt Raizer løftestol, der på en helt unik måde hjælper personer på benene igen efter faldulykker. Virksomhedens vision er at blive opfattet som branchens mest innovative virksomhed, og der satses derfor kraftigt på udvikling af nye, spændende produkter. Liftup er meget ambitiøs, og målsætningen er at mangedoble omsætningen de kommende år. Se meget mere på www.liftup.dk.

Liftup ønsker at styrke sin økonomifunktion og søger derfor nu en dygtig


ØKONOMICHEF

Kan du udvikle økonomifunktionen i en vækstorienteret virksomhed indenfor produktion af velfærdsteknologiske hjælpemidler?

* Forretningsudvikling   *Processer / systemer   *Ledelse   


Ansvar og opgaver

Med reference til den administrerende direktør bliver du ansvarlig for den daglige ledelse af økonomiafdelingen, der også omfatter ordrehåndtering, fragtkoordinering samt intern it.  Afdelingen består af tre medarbejdere, og du vil desuden indgå som et medlem i virksomhedens ledergruppe.

Liftup forventer at udskifte ERP-system indenfor de kommende år – og der vil du skulle ”stå i spidsen” for implementeringen.

Du vil få et spændende selvstændigt job, med et tæt samarbejde på tværs af virksomheden, og en stigende grad af internationalisering og kompleksitet.



Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Daglig ledelse af afdelingen, med operationel deltagelse i løsning af opgaverne
  • Deltagelse i ledergruppe
  • Udarbejdelse af månedsregnskaber i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, samt rapportering
  • Sparring med medarbejdere, ledergruppe
  • Udarbejdelse af bestyrelsesrapportering
  • Udarbejdelse af diverse økonomiske analyser, som f.eks. cash flow analyser, lagerbinding, m.v.
  • Gennemførsel af årlig budgetproces
  • Udarbejdelse af forecasts og opfølgning herpå
  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals-, og årsafslutninger, herunder periodiseringer, afskrivninger, lageropgørelse, i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere
  • Konsolidering af regnskaber til koncernregnskab
  • Etablering af og vedligehold af økonomiske processer og værktøjer
  • Kontakt til bank, revisor, forsikringsmægler, myndigheder


Du får en travl og dynamisk dag, hvor du sammen med dine kolleger har operationelt fokus på at sikre den helt rette platform for virksomhedens markante vækstplaner.

 

Hvad er din baggrund og din erfaring?
Du har enten en baggrund som Cand.merc.aud., HD(R) eller andet sammenligneligt. Du har en god teoretisk referenceramme som du kan trække på. Det vil være fint, hvis du har en baggrund fra en revisionsvirksomhed, og dermed en god forståelse af samspillet med revisoren. Dette er dog ikke et krav. Det er til gengæld et krav, at du har nogle års praktisk erfaring med ledelse af en økonomifunktion, ligesom du har deltaget i en ledergruppe. Du er i stand til at bidrage med relevant forretningsmæssig sparring overfor dine lederkolleger, og har du erfaring fra en meget vækstorienteret produktionsvirksomhed, vil det være en klar fordel.

Du har generelt stærke it-kundskaber og er vant til at arbejde i et økonomisystem, og så er du bekendt med et BI-værktøj og er selvfølgelig Excel-superbruger. Det vil være en yderligere fordel hvis du har erfaring med at implementere nyt ERP-system, og således kan definere en kravspecifikation over imod en ekstern it-leverandør.

Du har været vant til at have ”fingrene i den daglige økonomi” og du er vant til at hjælpe til med den daglige drift i afdelingen, når der er behov for det. Du bor i kørselsafstand / -tid til kontoret i Støvring. Du har gode sprogkundskaber og kan, foruden formfuldendt dansk, begå dig på engelsk på forhandlingsniveau både skriftligt og mundtligt. Det vil være et ekstra plus, hvis du ligeledes kan begå dig på tysk.


Personlige egenskaber:

  • Du har et højt energiniveau
  • Du er forandringsparat
  • Du er målrettet og god til at fokusere
  • Du har gode kontaktskabende kompetencer og kan tale med ”alle”
  • Du er selvstændig og samtidig en holdspiller
  • Du arbejder analytisk og struktureret
  • Du er en dialogbaseret kollega og leder
  • Du er omgængelig og fleksibel

 


Virksomheden tilbyder

Du får her muligheden for at få spændende opgaver samt indflydelse i en virksomhed med stor vækst og internationale ekspansionsplaner. Virksomheden er kendetegnet ved at være operationel, have en flad hierarkisk organisation, samt en uformel og positiv omgangstone. I rejsen mod vækst og nye markeder vil du få både spændende og krævende udfordringer. Liftup tilbyder dig muligheden for at skabe dit drømmejob, fleksible arbejdsforhold og en løn, der matcher dine kompetencer.

 

Hvordan kommer jeg i betragtning?
Søg stillingen på linket nedenfor. Du er også velkommen til at ringe til konsulent Klaus Rønne med spørgsmål til stillingen på +45 2330 7891.

 

 


Find os her og følg med i nye jobopslag:

Search & Selection