Digital projektleder

22107

Dato: Jobtype: Sted: Jobkode:

05.12.17 Search & Selection København Digital projektleder

Bliv projektleder for et stærkt og passioneret design-team

Som projektleder hos Duckwise (København), bliver du en del af et stærkt team af designere og usability-specialister. Du får ansvar for at planlægge, udfordre og styre store digitale projekter i tæt samarbejde med kunder og udviklere, fra konceptudvikling til implementering. Vær med til at sætte rammerne for arbejdet, og få en central rolle i en virksomhed der er med helt i front inden for deres område.

Duckwises kundeportefølje indeholder nogle af danmarks største og førende virksomheder. De er et digitalt designbureau i rivende udvikling og de søger en projektleder, der vil være en del af et succesfuldt og passioneret team i en spændende Gazelle virksomhed.

 

Duckwise regner med at du

  • Er en god sparringspartner og en stor støtte for dine kollegaer og andre samarbejdspartnere
  • Er passioneret omkring digitale løsninger, og er med til at sikre kvaliteten af den løsning dit team leverer
  • Har evner og lyst til at arbejde med organisatoriske opgaver
  • Har flair for og lyst til at arbejde med konceptudvikling
  • Har erfaring med ressourcestyring og er god til at strukturere projekter
  • Kender til processerne i digitale projekter
  • Forstår at finde vej i struktur og hieraki hos store virksomheder, og kan håndtere stakeholders
  • Holder hovedet koldt og bevarer overblikket og dit gode humør når prioriteterne ændrer sig og deadlines rykkes
  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Er flydende på engelsk i både skrift og tale

 

Det er vigtigt, at du har gode kommunikative egenskaber og at du er en god formidler i både skrift og tale. Du kan lide at arbejde med mennesker og du værdsætter mangfoldigheden blandt dine kollegaer. Måske har du en kreativ uddannelsesbaggrund, men dette er ikke afgørende.

 

Duckwise tilbyder

  • Gode udviklingsmuligheder og stor grad af medbestemmelse
  • Tæt samarbejde med udviklere i agile teams
  • Arbejdsplads i hjertet af København
  • Muligheden for at samarbejde med nogle af landets førende virksomheder
  • Årlig strategitur til udlandet 
  • Sociale arrangementer/ture og fredagsbarer 
  • Sund frokostordning 
  • Pension og sundhedsforsikring 
  • Og naturligvis en masse gode og inspirerende kollegaer 

 

Om Duckwise 

Duckwise er et digitalt designbureau med base i København og Aarhus. De er et team af 18 designere, der brænder for at udforske det digitale landskab, løse problemer gennem design og teknologi og have det sjovt imens de gør det. 

Duckwise hjælper deres kunder med at nå deres brugere gennem gode digitale oplevelser. De er dedikerede til at skabe intuitive og engagerende løsninger der tilfører værdi til deres kunders forretning og de arbejder på tværs af alle slags skærme, og med alle typer løsninger. 

Hos Duckwise er der et fladt hierarki og der er masser af muligheder for medbestemmelse og indflydelse på projekterne og på arbejdsdagen. 

Duckwise har i 2016 og 2017 modtaget Børsens Gazellepris.

 

Ansøgning

Hvis du er klar til et udfordrende og spændende job, kan du søge stillingen via Viktech Search & Selection ved at sende CV og motiveret ansøgning til Maja Gaunholm mga@viktech.dk mrk. ”Digital projektleder”. 

Alle ansøgninger bliver behandlet løbende. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maja Gaunholm på mga@viktech.dk eller ringe på tlf. 3085 9420.


Find os her og følg med i nye jobopslag:

Search & Selection